Kære senior og veteranspiller
Det er nu, du skal tilmelde dig den årlige juleturnering, som i år finder sted lørdag den 30. november.
Vi deler os i to hold, der på skift spiller tre runder af 30 minutters varighed med skiftende double-makkere. På den måde får alle 30 minutters pause mellem kampene.
Første hold spiller fra kl. 15.00 og andet hold fra 15.30.
Sidste kamp slutter kl. 18.00.
Senest dagen før modtager I en spilleplan, så I kan se, hvornår I skal spille.
Fra 18.30 er der julefrokost med karrysild, æg &rejer, fiskefilet, grønne salater, lune frikadeller, flæskesteg og ris a la mande.
Spillere er velkomne til at tage en ven/veninde/partner eller sågar en ægtefælle med til julefrokosten.
Klubben stiller alle fire indendørs baner og bolde til rådighed.
Pris for julefrokost inklusive leje af service samt duge og servietter m.m. er kroner 250,- pr. mund.
Da der ikke er cafe og salg af drikkevarer i klubben, skal I hver især tage det med, I ønsker at drikke før, under og efter frokosten.
Log ind på Halbooking https://lyngbytennis.halbooking.dk/newlook/default.asp og find billedet af en tennisbold med rød nissehue:
Det er der, du kan tilmelde dig.
Der er plads til 32 spillere, så tilmelding efter ”først til mølle”.
Bemærk at tilmelding til julefrokosten først gælder, når du har betalt kr. 250,- på mobilepay 9154ST (Juletennis 2024).
Vi ses den 30. november
Mange hilsner
Christian og Karin