TEAMORIENTERET OG PASSIONERET CHEFTRÆNER TIL LYNGBY TENNISKLUB

af Kontoret
Udgivet: 12. januar 2021

Med tiltrædelse april/maj søger Lyngby Tennisklub (LTK) en dygtig cheftræner, der har lyst til at stå for træning af klubbens bedste spillere både på senior- og juniorniveau.

Kort om jobbet:

LTK er en ambitiøs tennisklub, der er repræsenteret i de bedste rækker både for seniorer og juniorer. Klubben har en lang historie som en af Danmarks førende eliteklubber og flere nuværende senior- og juniorlandsholdsspillere har deres daglige gang i klubben. Du får derfor en vigtig rolle i, sammen med det øvrige trænerteam, fortsat at sikre dette niveau samt den løbende udvikling af vores unge talenter til vores bedste hold.

Dit primære ansvarsområde bliver træning af vores junior -og seniorelitespillere. Udover den daglige træning er du coach til holdkampe og overværer jævnligt individuelle turneringer.

Alle medlemsgrupper er vigtige i LTK og derfor skal du også i begrænset omfang bidrage til træning af klubbens øvrige medlemsgrupper. Dette kan f.eks. være medlems clinics eller camps.

Kort om dig:

Du har flere års erfaring med at træne spillere på højeste niveau, samtidig med at du løbende har sørget for at holde dig up to date via relevante uddannelser.

Du er god til at coache og i det hele taget relatere dig til spillere på en anerkendende facon, samtidig med at du for junior spillernes vedkommende også skaber en god relation til forældrene via samtaler og møder efter behov.

Ud over at være højt kvalificeret rent tennisfagligt lægger vi vægt på, at du er en udpræget teamplayer, der naturligt indgår i et konstruktivt samarbejde med det øvrige trænerteam i klubben. Som en del af trænerteamet bidrager du positivt til det sociale miljø i klubben, således at LTK fremstår både som et attraktivt sted at gå til tennis og at gå på arbejde.

Vi kan tilbyde dig:

  • En klub, der er inde i en god udvikling med stigende medlemstal, en sund økonomi og nogle gode faciliteter bestående af 13 udendørsbaner og 4 indendørsbaner.
  • Et team bestående af 3 fastansatte trænere og flere timetrænere, der glæder sig til at få dig ombord.
  • Et job, hvor der er en stor grad af frihed og mulighed for selv at påvirke jobindholdet.

Se mere om klubben på vores hjemmeside www.lyngbytennis.dk.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte formand for bestyrelsen Jesper Holstener Schmidt på telefon 30 76 15 84, bestyrelsesmedlem Julie Wedell-Wedellsborg på telefon 26 79 71 22 eller ansvarlig for klubudvikling Kristian Nielsen på telefon 23 83 94 99

Vi ser frem til at modtage din ansøgning på formand@lyngbytennis.dk hurtigst muligt, da vi løbende indkalder egnede kandidater til samtale. Ansøgningsfrist er den 28. januar 2021.

Øvrige nyheder

Sommerhilsen fra bestyrelsen

Kære medlemmer i LTK, Så blev det sommerferie, og klubben er blevet lidt mere stille, efter vi...

Sommerhilsen

Kære medlemmer,Nu banker sommerferien på, hvorfor vi ønsker alle en rigtig dejlig sommer og glæder...

Trænerstop – tak for denne gang til Mathias

Det er med blandede følelser, at vi kan fortælle, at Mathias har valgt at stoppe som træner hos os...

Flot start på kategori 3-turnering for U12 og U14

Den 13. juni skød vi årets kategori 3-turnering for U12 og U14 i gang med hele 28 tennisglade børn...

En hilsen fra bestyrelsen

Kære medlemmer i LTK, Her kommer lidt information efter vores bestyrelsesmøde sidste uge....

Baderum lukket midlertidig + prøvning af Head

Kære medlemmer,Baderummene vil være midlertidigt lukket den 20. maj fra kl. 07.00-17.00 på grund...

Privat arrangement i cafeen den 16. maj 2026

Kære medlemmer, Caféen afholder et privat arrangement den 16. maj fra kl. 15.00 og resten af...

Dansk Tennis Legat

Kære unge spillere, Så har du nu mulighed for at søge Dansk Tennis Legat, som uddeles én gang...

Forårshilsen fra bestyrelsen

Kære medlemmer i Lyngby Tennisklub, Foråret er for alvor kommet, og vi glæder os til solskin,...

Sommer tenniscamps for juniorer 2026

Tilmeldingen til sommer camps for juniorer i alderen 6 til 16 år åbner den 4. maj kl. 10.00. I år...

Kontorets åbningstider:

Telefon og email
Besvares alle hverdage kl. 09.00-18.00

Fysisk tilstedeværelse
Man-, tirs- og torsdag kl. 11.00-18.00

Tlf.: 45 20 00 00 eller mobil 21 15 07 80

Mail til:

kontoret@lyngbytennis.dk besvares løbende.

TAK FOR STØTTEN