Nyhedsbrev oktober – træning i efterårsferien, klubtøj, lys, café og kontoret

af Kontoret
12. oktober 2023

Voksentræning i uge 42:

Klubtøj:

I samarbejde med Transocean Sport er der lavet en aftale om specialpriser  både på LTK  klubtøj med Jubilæumstryk – men også på udvalgte produkter med ekstraordinære gode tilbud for Lyngby Tennisklub. Man skal tilmelde sig nyhedsbrevet for at få adgang til bestillingsformular og rabatter her: https://ltk2800.tsklub.dk/tilmeld

En kort info om status på lys:

Rigtig mange medlemmer spørger om, hvad der sker med lyset på indendørsbanerne, idet en del af lamperne er gået ud. Det er ikke første gang vi har været ude for det og det er lidt af et mysterium. Vi har for et stykke tid siden kontaktet  Ecopower, der installerede LED-armaturerne i 2019. De har foreløbig skiftet et “styringspanel” og planlægger at udskifte defekte lamper i uge 42, forudsat at de har fået reservedelene hjem. 

Døre i hallerne og klubhuset:

Det er vigtigt, at man lukker alle døre i hallen, når man forlader den. Vi havde en situation i sidste uge, hvor døren ved bane 3 var åbnet og hallen forladt uden at den var forsvarligt lukket igen. Dette resulterede i at døren om natten blev ødelagt pga kraftig vind og alarmen gik, så vagten blev kaldt ud (det koster ekstra). Han måtte tape døren til, da den ikke kunne lukkes ordentligt. Det krævede også en større rengøring, da der var blæst blade osv. ind på banen. Husk også at lukke hoveddøren helt.

Kontoret er fysisk lukket i efterårsferien, men telefon og mail besvares.

Nyt fra Doris i Caféen:

Indendørssæsonen er startet, og med den lidt nyt fra cafeen.

Fra nu af har jeg valgt at kalde LTK Cafe for “El Clú” – Argentinian Eatery. For de nysgerrige er Clú en meget uformel argentinsk måde at sige klub på. Argentinere, der taler hurtigt, som Lionel Messi for eksempel, har en tendens til at udelade de sidste bogstaver i visse ord. Da jeg nu laver en masse argentinsk mad, synes jeg det er et sjovt og fængende navn til klubbens café. 

Menuen vil ændre sig lidt i løbet af vinteren, salater bliver til vintersalater, med bagte grøntsager og mere krydderi. Jeg laver også suppe og et par retter om ugen. Empanadas, tærter, panini, burgere og fritter fortsætter. 

Bemærk, at det også er muligt at få take-away, og hvis du planlægger det, kan du sende mig en mail med, hvad du ønsker og hvornår, så forbereder jeg det til dig.

Min kollega Tomas rejste i sidste uge – fra nu og indtil videre vil jeg være alene, så vær tålmodig med mig 🙂 Det er en god idé at bestille din mad på forhånd f.eks. dagen før, hvis du ønsker noget specielt. Jeg leder efter en erstatning for Tomas, så hvis du kender nogen, så del gerne.

Jeg vil gerne have mulighed for at informere jer alle om ugens menu, kampagner, samt åbningstider eller andre nyheder. Hvis du ønsker at modtage disse oplysninger, bedes du skrive til cafeltk@gmail.com, så jeg kan tilføje dig til listen. 

Du kan også følge El Clú på instagram som @elclu.eatery eller Facebook som El Clú.

Min emailadresse cafeltk@gmail.com er altid åben for spørgsmål og forslag.

Håber at høre fra dig og vi ses forhåbentlig snart i klubben, eller bedre, i El Clú!

Bedste hilsner fra Doris

Kontorets åbningstider:

Tirsdag kl. 11.00-18.00
(personlig og tlf. henvendelse)
Torsdag kl. 11.00-15.00
(kun telefonisk henvendelse)
Tlf.: 45 20 00 00 eller mobil 21 15 07 80

Mail til:

kontoret@lyngbytennis.dk besvares løbende.

Kontakt ang. træning:

Klubchef Kristian Nielsen
mob: 23 83 94 99
kristian@lyngbytennis.dk

TAK FOR STØTTEN