Det er med meget stor glæde, at vi endelig kan byde en ny træner velkommen.
Som mange af jer har erfaret, har vores trænerteam knoklet for at dække hullet efter Miles og samtidig har især Kristian brugt rigtig meget energi på at interviewe kandidater til stillingen.
Vi har haft mange kandidater i spil og alle primært udenfor DK. Vi har haft lyst til at forfølge den succes, vi har haft med at få Santiago til DKJ og nu er det endelig lykkedes.
Den 1. december starter Rosen. Han er fra Bulgarien og bor pt. i Sofia. Rosen er 44 år, har selv spillet på højt plan og har trænet de bedste bulgarske juniorer og ungseniorer. Han har også været træner i både Tyskland og i Kina.
Vi har valgt Rosen fordi han har et meget positivt væsen og kommer med en masse gode ideer til, hvordan vi kan gøre Lyngby til et endnu bedre sted at træne og blive rigtig dygtig til tennis. Rosen vil sammen med Santiago og Paulette have ansvar for vores elitedivisions hold og turneringsspillere, men han har også en rigtig god holdning til klubliv og vi er sikre på at han vil blive et glad ansigt vi alle vil møde i LTK. Rosen ønsker at bidrage til klublivet på alle fronter og glæder sig til at lære medlemmerne at kende. Han vil lighedsvis også deltage til voksentræning, camps og andre arrangementer.
Rosen taler rigtig fint engelsk, men selvfølgelig ikke dansk endnu.
Vi håber at I alle vil tage rigtig godt imod ham.
Hvis der skulle være et medlem, som har eller kender til nogen der udlejer et værelse eller lejlighed med køkken og bad, hører vi MEGET gerne fra jer. Skriv til Kristian@lyngbytennis.dk
Venlig hilsen
Bestyrelsen og Trænerteamet