Medaljer til Lyngby Tennisklub

af Kontoret
6. september 2023

I den forgangne weekend blev både juniorernes og veteranernes holdturneringer afsluttet med semifinaler og finaler. Og der var medaljer til alle de deltagende hold fra LTK.

Veteranernes kamp om danmarksmesterskabet blev afviklet i Århus og her var LTK repræsenteret i både 60+ og 70+. Begge hold strøg sikkert igennem semifinalen om lørdagen. I finalen mødte 60+ KB og 70+ HIK. Begge finaler blev utroligt tætte og afgjort på de berømte små marginaler, desværre med et knebent nederlag til begge hold. Vi er forvænte med guldmedaljer hos veteranerne, men denne gang måtte vi nøjes med sølv. Men flot gået af begge hold.

Vores U16/U18 drenge havde også kvalificeret sig til de afgørende kampe om danmarksmesterskabet, der blev afviklet på KBs baner. Vi var forsvarende mestre og havde derfor store forventninger til de talentfulde drenge.

Holdet slog om lørdagen Holte i semifinalen og så var der lagt op til den “sædvanlige” dyst mod KB i finalen søndag. Det blev en tæt kamp mellem to gode hold. Desværre gik det ikke vores vej, ud af 4 singler gik de 3 i match tiebreak, som vi desværre tabte alle tre. Så også her måtte vi nøjes med sølv. Men virkelig flot gået af drengene, som vi forventer os meget af i fremtiden.

I Hillerød blev de afsluttende kampe om sjællandsmesterskabet for juniorer afviklet. Her var vi repræsenteret i U12 A-rækken og U14 A-rækken.

I U12 blev det atter til en flot sølvmedalje, mens U14 holdet sluttede weekenden perfekt af med guld og dermed sjællandsmestre.

Stort tillykke til alle hold med de flotte præstationer.

U12 med træner Paulette.

U14 med træner Paulette.

U16/18 med træner Santiago.

Kontorets åbningstider:

Tirsdag kl. 11.00-18.00
(personlig og tlf. henvendelse)
Torsdag kl. 11.00-15.00
(kun telefonisk henvendelse)
Tlf.: 45 20 00 00 eller mobil 21 15 07 80

Mail til:

kontoret@lyngbytennis.dk besvares løbende.

Kontakt ang. træning:

Klubchef Kristian Nielsen
mob: 23 83 94 99
kristian@lyngbytennis.dk

TAK FOR STØTTEN