Masser af LTK-succes – både internationalt og nationalt

af Nyhedsredaktør
15. november 2019

I Slovakiet vandt Frederik Løchte endnu en challenger i double.
Fred og hans tyske makker Tim Puetz vandt Peugot Slovak Open efter en meget tæt og spændende finale med cifrene 4-6, 7-6 (4) og 11-9. Makkerparret overlevede matchbold i matchtiebreaken før sejren blev kørt hjem.


På Cypern fik Alexander Nordal sin første Tennis Europe sejr, da han sammen med makkeren Lukas Escher tog doubletitlen i U14-rækken
Også her blev titlen afgjort i en gyser og efter overlevet matchbold, da finalen blev vundet med 13-11 i matchtiebreak.


På hjemlig grund var der succes i HRT og i Svendborg.

I HRT vandt Emanuel Grau U12 kat 1-rækken i overbevisende stil. I semifinalen blev DK-mesteren fra indendørs, Rasmus Hembo, besejret med 64 61 og i finalen gik det ud over August Schrøder besejret med 63 61.

I U12 kat 1 pigerækken gik lillesøster Augusta også suverænt igennem turneringen. Augusta afgav kun 7 partier i hele turneringen og tog titlen sikkert – stærkt.

I Svendborg vandt Liva Mortensen i U14 kat 1. En utrolig flot turnering af Liva, hvor hun som useedet ikke afgav ét eneste sæt undervejs. I finalen blev Siv Bertelsen besejret med 63 63.

I U14 kat 1 – drengerækken var Valdemar Dubin i finalen, hvor det blev til et tæt nederlag til Konstantin Kryger.

Stort tillykke med resultaterne!

Kontorets åbningstider:

Tirsdag kl. 11.00-18.00
(personlig og tlf. henvendelse)
Torsdag kl. 11.00-15.00
(kun telefonisk henvendelse)
Tlf.: 45 20 00 00 eller mobil 21 15 07 80

Mail til:

kontoret@lyngbytennis.dk besvares løbende.

Kontakt ang. træning:

Klubchef Kristian Nielsen
mob: 23 83 94 99
kristian@lyngbytennis.dk

TAK FOR STØTTEN