Junior/veteran turnering

af Julie Wedell-Wedellsborg
16. september 2019

Traditionen tro så løb vores Junior/veteran turnering af staben 2. onsdag i måneden. Som altid havde veteranerne samlet et hold, hvor gennemsnitsalderen afspejlede mange års erfaring, men juniorerne kom med lidt hurtigere ben. I de 7 forgangne år har holdene faktisk skiftedes til at vinde og få deres hold indgraveret i pokalen, og skulle tendensen være fortsat skulle veteranernes mange års erfaring være løbet med sejren.

Der blev spillet 8 doubler af en times varighed, det blev til 121 spillede partier og endte med den mest knebne sejr muligt til juniorerne 61-60 partier  (8½ mod 7½ point).

Gustav fik lov at modtage den prestigefyldte pokal på juniorernes vegne, og vi er enige om, at 2. onsdag i september næste år – vil veteranerne tage revanche!!! Så sæt kryds i kalenderen allerede nu.

Det er også en tradition, at årets junior bliver kåret på denne aften. Prisen og pokalen går til en junior, der har udmærket sig ved at være et forbilled for juniorer i LTK. Prisen gik til Jarl August Ildor – der gennem hele vinteren og foråret har døjet med en skulderskade, men som er mødt til træning og har ligget i grøften og lavet sine styrketræningsøvelser, mens hans kammerater spillede tennis. Han har i den grad vist, at man må arbejde hårdt for at komme tilbage på toppen, og det betaler sig ikke at give op!

Vi fik også lige tid til at klappe af alle de mange resultater LTK’s spillere og hold havde hevet hjem over sommeren – et ekstra klap til veteranernes 70+ hold og pigernes U18 hold, der blev DM mestre i weekenden!!

Kristian Lund-Andersen’s fond gav middag til alle, der havde spillet og heppet, så Jens og Pia havde haft travlt med at lave lasagne.

Tusind tak til alle der havde tid til at komme og spille, heppe og klappe.

Kontorets åbningstider:

Tirsdag kl. 11.00-18.00
(personlig og tlf. henvendelse)
Torsdag kl. 11.00-15.00
(kun telefonisk henvendelse)
Tlf.: 45 20 00 00 eller mobil 21 15 07 80

Mail til:

kontoret@lyngbytennis.dk besvares løbende.

Kontakt ang. træning:

Klubchef Kristian Nielsen
mob: 23 83 94 99
kristian@lyngbytennis.dk

TAK FOR STØTTEN