Kryds & Tværs turneringen er en puljeturnering, hvor du på motionistniveau spiller 4-6 kampe i løbet af udendørssæsonen. Deltagerne skal være fyldt 18 år pr. den 1. juni 2021.
Der kan spilles i flg. kategorier:
- Kategori 1: Herresingle (HS)
- Kategori 2: Damesingle (DS)
- Kategori 3: Herredouble (HD)
- Kategori 4: Damedouble (DD)
- Kategori 5: Mixdouble (MD)
Du er velkommen til at stille op i flere kategorier – men du skal ikke melde dig til mere end at du kan nå at spille kampene. Erfaringen viser, at det er “hårdt arbejde” at arrangere doublerne, når 4 spillere skal koordinere deres kalendere. Derfor – hvis man f.eks. er forhindret i en længere periode, skal man nok begrænse sin deltagelse til højst én doublekategori.
Tilmelding i HD og DD er uden makker (arrangørerne sammensætter). I MD kan man tilmelde sig med makker, som selvfølgelig skal bekræfte makkerskabet.
Hvis du vil deltage, skal du senest fredag den 30. april sende en mail til hansbpedersen@gmail.com med oplysninger om:
- Medlemsnr.
- Navn
- Tlf. nr.
- Kategori (én eller flere) samt evt. makker i MD.
Puljeinddelingen bliver snarest efter tilmeldingsfristen sendt ud til deltagerne.
Turneringsreglerne er enkle:
- Man aftaler selv spilletidspunkt, booker bane og spiller med egne bolde
- Kampene spilles som bedst á 3 sæt. 2 alm. sæt – evt. 3. sæt som match-tiebrake dvs til 10 – dog med mindst 2 point over.
- Kampene skal være spillet inden medio september – herom senere.
Med sportslig hilsen
Peter Lomholt tlf 40110532 peter.lomholt@hotmail.com
Hans Pedersen tlf 60168122 hansbpedersen@gmail.com