Vinterafslutning og forår i sigte! Sidste træningsdag indendørs i dag fredag d. 11. april

af Kontoret
11. april 2025

Kære medlemmer,

I dag er sidste træningsdag i vintersæsonen – og dermed også den sidste indendørs træning før påske. Tak for en god sæson med masser af energi og gode slag!

Vi glæder os til at byde jer velkommen udendørs igen fra søndag den 4. majSlavo arbejder allerede hårdt på at gøre banerne klar. Vi melder selvfølgelig ud, så snart vi kan begynde at åbne dem én efter én.

I morgen lørdag d. 12. april kl 10:00 åbnes der for tilmelding for sommertræning for voksne.

Indtil da minder vi om, at der stadig er mulighed for at deltage i vores påskecamps samt Americano-turneringer, som foregår indendørs op til udendørs sæsonen starter.

Sæt også kryds i kalenderen lørdag den 3. maj, hvor vi fejrer både Standerhejsning og Tennissportens Dag. Tag gerne familie, venner og bekendte med – det er en oplagt mulighed for at snuse til tennissporten i hyggelige rammer. Vi starter kl. 12:00, og der vil selvfølgelig være lidt vådt til ganen og god stemning.

Vi holder arbejdsdag i klubben mandag den 27. april kl. 10:00, hvor vi gør anlægget klar til sommersæsonen. Morgenmad og frokost er inkluderet – så kom og giv en hånd med, hvis du har mulighed! Man er velkommen til selv at gå i gang med at optimere på anlægget, hvis du ikke har tid den dag – har du brug for materialer, så kontakt kontoret på kontoret@lyngbytennis.dk

Kontoret har åbent for telefonisk henvendelse tirsdag d. 15. april kl. 11:00–18:00.
Der er lukket på helligdage, men mails besvares løbende i ferieperioden.

Caféen holder åbent mandag til onsdag i næste uge, og der er god grund til at kigge forbi! De serverer en lækker brunch, som er blevet særdeles populær – også blandt gæster udefra. Derudover kan du glæde dig til en forrygende Dagens Ret hver dag.

Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig påskeferie – og på gensyn i maj!

Hilsen fra bestyrelse, trænerteam og kontor.

Kontorets åbningstider:

Tirsdag kl. 11.00-18.00
(personlig og tlf. henvendelse)
Torsdag kl. 11.00-15.00
(kun telefonisk henvendelse)
Tlf.: 45 20 00 00 eller mobil 21 15 07 80

Mail til:

kontoret@lyngbytennis.dk besvares løbende.

Kontakt ang. træning:

Klubchef Kristian Nielsen
mob: 23 83 94 99
kristian@lyngbytennis.dk

TAK FOR STØTTEN