Som tidligere meddelt i nyhedsmail af 8. december 2023, får vi ny træner i Lyngby Tennisklub. Dean Trinajstic har 1. arbejdsdag i klubben den 22. januar. Dean afløser som bekendt Daniel Arcos, der har fået job i Norge. Daniel har sidste arbejdsdag allerede den 15. januar, hvorfor hans træning i den resterende del af ugen – inden Dean starter – vil blive varetaget af Santiago.
Vi ønsker Daniel alt mulig held og lykke i det norske og glæder os samtidig rigtig meget til at få Dean ombord.
Blandt timetrænere sker der også ændringer, idet Andres forlader os til fordel for et trænerjob på Malta. Andres har også sidste arbejdsdag den 15. januar.
Det betyder, at man fremover vil se endnu mere til 2 af vores allerede velkendte timetrænere Niko Stuve og Johan Mottlau, der begge får et øget antal banetimer om ugen.
Håber I vil tage godt imod ændringerne i trænerstaben.