Sommerhilsen fra bestyrelsen

af Lyngby Tennis
Udgivet: 16. juli 2026

Kære medlemmer i LTK,

Så blev det sommerferie, og klubben er blevet lidt mere stille, efter vi havde 65 børn på camp i uge 27. Nogle fantastiske dage, med en masse glade børn, som blev orkestreret af vores dygtige trænere. Vi gentager succesen i uge 32 og denne gang, med over 80 børn.

Vores trænerteam satte i tirsdags deres ferie på pause, og mødtes til en heldagsworkshop for at få helt styr på roller og ansvar fremover. Det var en virkelig god dag, og for jer betyder det, at vi nu tydeligt kan melde ud, hvem der har ansvar for hvad – og hvem I skal kontakte, hvis I har spørgsmål.

Samtidig giver det os i teamet mere overskud til at udvikle og optimere vores tilbud. Vi arbejder blandt andet på at planlægge vores kapacitetsudnyttelse seks måneder frem, så vi kan være på forkant i stedet for at slukke brande – det er hverken tilfredsstillende for jer eller for vores medarbejdere.

Vores organisering ser fremover sådan ud:

    • Annette: Klubmanager: Medlemsservice og daglig drift
    • Milo: Tennisfaglig ansvarlig samt ansvarlig for elite og vores kommende FIT-program (Females in Tennis) – mere info følger
    • Dean: Ansvarlig for junior turneringsspillere
    • Paulette: Ansvarlig for senior motionister
    • Navn kommer : Ansvarlig for tennisskolen
    • Slawo: Facility manager

Yderligere har vi Daniel Mølgaard tilknyttet, som ekstern konsulent, som vil arbejde på kapacitetsoptimering og turneringer, hvorfor Daniels navn vil forekomme i mails mv.

Vi har en stor opgave foran os, med at opdatere vores hjemmeside, og det tager vi fat på efter sommeren.

I bestyrelsen arbejdes der videre med vores haludvidelsesprojekt, og vi er i dialog med kommunen. Som nogle af jer måske har set, har Hjortekær haft en ekstraordinær generalforsamling med samme tema, da deres baner ved siden af svømmehallen potentielt skal renoveres.
Der sker rigtig meget i Idrætsbyen, og vi vil gøre vores for at samarbejde på tværs og se, om vi kan få 2+2 til at give 5. Men, som med alle andre anlægsprojekter, bliver Rom ikke bygget på én dag – vi lover at involvere jer, så projektet kan blive et fælles projekt.

Afslutningsvis vil jeg tillade mig at komme med en bøn! Der har været et par tilfælde, hvor baner er blevet booket i medlemmernes navne uden deres viden. Bestyrelsen håber, at alle vil respektere hinanden og klubben ved at følge reglerne: Book kun baner, med de personer, der faktisk spiller, og betal gæstegebyr, når gæster deltager.

Fortsat god sommer og på gensyn i august!

Sommerhilsen

På bestyrelsens vegne
Julie

Øvrige nyheder

Sommerhilsen

Kære medlemmer,Nu banker sommerferien på, hvorfor vi ønsker alle en rigtig dejlig sommer og glæder...

Trænerstop – tak for denne gang til Mathias

Det er med blandede følelser, at vi kan fortælle, at Mathias har valgt at stoppe som træner hos os...

Flot start på kategori 3-turnering for U12 og U14

Den 13. juni skød vi årets kategori 3-turnering for U12 og U14 i gang med hele 28 tennisglade børn...

En hilsen fra bestyrelsen

Kære medlemmer i LTK, Her kommer lidt information efter vores bestyrelsesmøde sidste uge....

Baderum lukket midlertidig + prøvning af Head

Kære medlemmer,Baderummene vil være midlertidigt lukket den 20. maj fra kl. 07.00-17.00 på grund...

Privat arrangement i cafeen den 16. maj 2026

Kære medlemmer, Caféen afholder et privat arrangement den 16. maj fra kl. 15.00 og resten af...

Dansk Tennis Legat

Kære unge spillere, Så har du nu mulighed for at søge Dansk Tennis Legat, som uddeles én gang...

Forårshilsen fra bestyrelsen

Kære medlemmer i Lyngby Tennisklub, Foråret er for alvor kommet, og vi glæder os til solskin,...

Sommer tenniscamps for juniorer 2026

Tilmeldingen til sommer camps for juniorer i alderen 6 til 16 år åbner den 4. maj kl. 10.00. I år...

Voksentræning udendørs – 2026

Så er der godt nyt til alle jer, der ser frem til at deltage på træningshold i udendørssæsonen....

Kontorets åbningstider:

Telefon og email
Besvares alle hverdage kl. 09.00-18.00

Fysisk tilstedeværelse
Man-, tirs- og torsdag kl. 11.00-18.00

Tlf.: 45 20 00 00 eller mobil 21 15 07 80

Mail til:

kontoret@lyngbytennis.dk besvares løbende.

TAK FOR STØTTEN