Organisatoriske ændringer i Lyngby Tennis Klub

af Lyngby Tennis
Udgivet: 7. november 2025

Kære medlemmer af Lyngby Tennis Klub

Vi vil gerne informere jer om nogle organisatoriske ændringer i klubben, som skal være med til at styrke driften og sikre en velfungerende og levende klub for os alle.

Status og baggrund

Som mange af jer ved, har vores daglige leder Kristian Nielsen været langtidssygemeldt. Bestyrelsen er i en konstruktiv og respektfuld dialog med Kristian om at finde en god og bæredygtig løsning – både for ham personligt og for klubben som helhed.

I den forbindelse har vi måtte erkende, at der over længere tid er opstået et betydeligt efterslæb i flere af de daglige, administrative og kommunikationsmæssige opgaver, som er afgørende for klubbens drift og udvikling. Det gælder bl.a. kommunikation og tilstedeværelse overfor medlemmer, service og medlemsudvikling, budgetopfølgning og administration, koordination på tværs af udvalg og aktiviteter osv.

Ny midlertidig stilling
For at styrke klubben organisatorisk og få bedre struktur på driften, har bestyrelsen besluttet at oprette stillingen som Drifts- og administrationschef.
Vi har samtidig besluttet at ansætte Annette B. Nørgaard i denne stilling pr 1. december 2025.

Stillingen er tidsbegrænset frem til 31. august 2026, hvorefter der tages stilling til det fremtidige behov samt profil.

Vi ønsker at skabe en klarere opdeling af ansvarsområder i klubben.

Den nye Drifts- og administrationsafdeling får ansvaret for ”alt det rundt omkring sporten” – at sikre, at klubbens fundament fungerer: drift af anlæg og faciliteter, administration, økonomi, kontor, og samarbejde med øvrige medarbejdere som banemand og rengøring. På den måde kan trænerteamet fokusere på det sportslige, mens driften af klubben bliver professionelt understøttet i hverdagen.

Tennisafdelingen samler alle aktiviteter relateret til spillet på banen – herunder træning, turneringer og udvikling af både junior-, senior- og eliteafdelingen.

 

Vi vil også gerne informere om, at vores administrative bogholder Anne Qvist har fundet nyt arbejde og derfor er fratrådt sin stilling. Vi takker for samarbejdet og den indsats, der er ydet for klubben gennem årene.

I den kommende periode vil den nye Drifts- og administrationschef, i samarbejde med bestyrelsen, sørge for at overdrage og sikre kontinuitet i de administrative opgaver, så klubben fortsat har styr på økonomi og drift under overgangen.

Ændringer i bestyrelsen

De organisatoriske tiltag har også medført enkelte ændringer i bestyrelsen:

  • Ashvind Guness er indsat som midlertidigt konstitueret formand.
  • Jesper Holstener Schmidt, tidligere formand, fortsætter som menigt bestyrelsesmedlem og vil fortsat bidrage aktivt til klubbens udvikling.
  • Peter Falkenberg har valgt at udtræde af bestyrelsen og dermed fratræde som kasserer.
  • Julie Soldbro Dubin overtager rollen som ny kasserer.

Fremadrettet fokus

Bestyrelsen er fuldt ud bevidst om, at der har været udfordringer i klubbens drift og kommunikation den seneste tid. Vi tager dette meget alvorligt og har derfor truffet de ovenstående beslutninger for at skabe tillid, fremdrift og gennemsigtighed.

Bestyrelsen og personalet vil i de kommende måneder arbejde sammen og fokuseret på at:

  • Styrke den daglige drift og service til medlemmer
  • Genskabe tydelig kommunikation og åbenhed
  • Skabe grundlaget for en klub i god balance – organisatorisk, økonomisk og socialt

Vi tror på, at Lyngby Tennis Klub holder et stort potentiale, og at vi med en samlet bestyrelse kan sikre, at klubben kommer godt igennem denne overgang. Frem mod den kommende generalforsamling vil vi arbejde målrettet på at skabe et solidt grundlag, så klubben får det bedst mulige afsæt for at definere den videre retning og prioritering.

Tak for jeres opbakning.

Vi sætter stor pris på den tålmodighed, støtte og indsats, som mange medlemmer allerede yder.

Har du spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at kontakte bestyrelsen på formand@lyngbytennis.dk.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Lyngby Tennis Klub

Øvrige nyheder

Baderum lukket midlertidig + prøvning af Head

Kære medlemmer,Baderummene vil være midlertidigt lukket den 20. maj fra kl. 07.00-17.00 på grund...

Privat arrangement i cafeen den 16. maj 2026

Kære medlemmer, Caféen afholder et privat arrangement den 16. maj fra kl. 15.00 og resten af...

Dansk Tennis Legat

Kære unge spillere, Så har du nu mulighed for at søge Dansk Tennis Legat, som uddeles én gang...

Forårshilsen fra bestyrelsen

Kære medlemmer i Lyngby Tennisklub, Foråret er for alvor kommet, og vi glæder os til solskin,...

Sommer tenniscamps for juniorer 2026

Tilmeldingen til sommer camps for juniorer i alderen 6 til 16 år åbner den 4. maj kl. 10.00. I år...

Voksentræning udendørs – 2026

Så er der godt nyt til alle jer, der ser frem til at deltage på træningshold i udendørssæsonen....

Sommer tenniscamps for juniorer – uge 27+32

Igen i år afholder vi de populære sommercamps for juniorer i alderen 6-16 år.  Camp 1 i uge 27 og...

HUSK – det er i dag du har mulighed for at komme forbi klubben og prøve vores nye klubtøj!

Kære medlemmer, HUSK - det er i dag du har mulighed for at komme forbi klubben og prøve vores nye...

Kort opdatering fra den nye bestyrelse

På vegne af den nye bestyrelse vil jeg give en kort opdatering på hvad, vi har fokus på: Vi havde...

Kom og prøv det nye klubtøj!

Kære alle, Vi har indgået en samarbejdsaftale med Head og Ketshop, og du har nu mulighed for at...

Kontorets åbningstider:

Telefon og email
Besvares alle hverdage kl. 09.00-18.00

Fysisk tilstedeværelse
Man-, tirs- og torsdag kl. 11.00-18.00

Tlf.: 45 20 00 00 eller mobil 21 15 07 80

Mail til:

kontoret@lyngbytennis.dk besvares løbende.

TAK FOR STØTTEN