Mens spillerne kæmpede på banerne, kunne forældrene nyde klubbens dejlige faciliteter og samtidig følge med i de mange velspillede kampe. Der blev vist stor sportsånd, flotte slag og imponerende indsats fra alle deltagere gennem hele dagen.
Den sidste kamp blev spillet kl 18.00, hvorefter resultaterne blev gjort op, og dagen blev rundet af med præmieoverrækkelse. Her kunne vi hylde de dygtige vindere, som leverede stærke præstationer gennem turneringen. Tillykke til alle spillere, men et specielt tillykke til vores egen spiller Philip Hamilton Nordentoft, ses til højre , som vandt en 2. præmie.
Vi vil gerne takke alle spillere, forældre og frivillige for at være med til at skabe en vellykket turneringsdag. Det var en fornøjelse at opleve så meget engagement og tennisglæde, og vi glæder os allerede til næste gang, vi kan byde velkommen til endnu en spændende turnering i klubben, som bliver den 27. og 28. juni 2026.














