En hilsen fra bestyrelsen

af Lyngby Tennis
Udgivet: 1. juni 2026

Kære medlemmer i LTK,

Her kommer lidt information efter vores bestyrelsesmøde sidste uge.

Oldboys/Oldgirls hyg ind

Vi fik besøg af John Orloff, der sammen med ca. 30 andre oldboys/oldgirls sørger for at klubben har et godt sted at starte med at spille tennis for alle over 40/45 år (40 år for kvinder/45 for mænd).

Det er et tilbud til dem, som kan spille tennis på et niveau, hvor man kan holde bolden i gang og tælle point. Tilbuddet er særlig velegnet til at komme og møde andre, som man også kan spille med fremover.

Bestyrelsen opfordrer alle, der har lyst til at kontakte en af følgende:

Old girls:
Lene: morleneblok@gmail.com
Marianne: mar0709@yahoo.dk

Oldboys:
John Orloff: orloff@hausergaarden.dk

Der spilles hver onsdag fra kl.16.00-19.00 og det koster kr. 100,- for sæsonen.

Administration og processer

Vi rydder fortsat op i vores økonomisystem og forsøger at optimere nogle af vores administrative arbejdsprocesser, både i forhold til, hvordan man betaler for træning, men også at det fremadrettet er obligatorisk at have et kreditkort registreret i systemet. Vi har netop skrevet til de medlemmer, der endnu ikke har et kreditkort liggende på deres profil, med opfordring om at få det registreret.

Juniorforældre vil også snart opleve en anden måde at betale for juniortræning – alt sammen et forsøg på, at vi kan bruge mere tid på ”de sjove” administrative opgaver.

Projekt for at udvide vores banekapacitet

I forhold til udvidelse af vores banekapacitet, undersøger vi om det er muligt at omlægge nogle af vores udendørsbaner til såkaldte Red Plus, som kan bruges stort set hele året.

Hvis der er nogen, som har lyst til at hjælpe os med det projekt eller har en god ide, så vil Ulrik fra bestyrelsen – ulriklarsen@mac.com – rigtig gerne kontaktes – alt hjælp modtages med kyshånd.

Kommunikation

Vi håber, I oplever at vi kommunikerer mere end hidtil.

Fremover vil vi begynde at bruge Facebook og Instagram endnu mere til de hurtige beskeder, som f.eks. hvis træningen er aflyst på grund af regn o.l.😊

Vi vil også sætte mere gang i opslagstavlen ved trappen i indgangspartiet. Vi er heldige at have Per Kjærby, der er klar til at tage nogle nye friske billeder af vores trænere og andre ansigter som er gode at kende i klubben – det vil blive opdateret løbende.

Som altid, tager vi gladeligt imod hjælp – og ikke mindst medlemmer, som gerne vil sætte gang i aktiviteter. Henvend jer endelig til mig på formand@lyngbytennis.dk

Glade hilsner

På vegne af bestyrelsen
Julie

Øvrige nyheder

Kom og hep på førsteholdet i weekenden

Kom og hep! Kom og støt vores førstehold i deres sidste holdkamp, i udendørs sæsonen, på lørdag...

Sommerhilsen fra bestyrelsen

Kære medlemmer i LTK, Så blev det sommerferie, og klubben er blevet lidt mere stille, efter vi...

Sommerhilsen

Kære medlemmer,Nu banker sommerferien på, hvorfor vi ønsker alle en rigtig dejlig sommer og glæder...

Trænerstop – tak for denne gang til Mathias

Det er med blandede følelser, at vi kan fortælle, at Mathias har valgt at stoppe som træner hos os...

Flot start på kategori 3-turnering for U12 og U14

Den 13. juni skød vi årets kategori 3-turnering for U12 og U14 i gang med hele 28 tennisglade børn...

Baderum lukket midlertidig + prøvning af Head

Kære medlemmer,Baderummene vil være midlertidigt lukket den 20. maj fra kl. 07.00-17.00 på grund...

Privat arrangement i cafeen den 16. maj 2026

Kære medlemmer, Caféen afholder et privat arrangement den 16. maj fra kl. 15.00 og resten af...

Dansk Tennis Legat

Kære unge spillere, Så har du nu mulighed for at søge Dansk Tennis Legat, som uddeles én gang...

Forårshilsen fra bestyrelsen

Kære medlemmer i Lyngby Tennisklub, Foråret er for alvor kommet, og vi glæder os til solskin,...

Sommer tenniscamps for juniorer 2026

Tilmeldingen til sommer camps for juniorer i alderen 6 til 16 år åbner den 4. maj kl. 10.00. I år...

Kontorets åbningstider:

Telefon og email
Besvares alle hverdage kl. 09.00-18.00

Fysisk tilstedeværelse
Man-, tirs- og torsdag kl. 11.00-18.00

Tlf.: 45 20 00 00 eller mobil 21 15 07 80

Mail til:

kontoret@lyngbytennis.dk besvares løbende.

TAK FOR STØTTEN