Spillere på faste baner vinteren 2020/2021 kan bookes gratis indendørs baner resten af sommeren

af Kontoret
4. juli 2021

På generalforsamlingen udmeldte bestyrelsen, at alle, der havde faste baner i vinteren 2020/2021, resten af sommeren kunne booke GRATIS indendørs baner. I første omgang blev dette tildelt baneformændene, men det har vist sig at være en dårlig løsning, da det i praksis var svært at få fat i baneformanden, når der akut var brug for en indendørs bane.

Derfor er der nu lagt et Corona medlemskab ud på alle de medlemmer, som vi har noteret spiller med på en fast bane. Hvis du ikke er blevet tildelt dette medlemskab, bedes du kontakte kontoret@lyngbytennis.dk med angivelse af hvilken fast bane, du er medspiller på.

Når der bookes en indendørs bane, er det vigtigt, at du aktivt vælger Coronamedlemskabet for at få lov til at booke en gratis bane. Hvis du booker med et medlem, der ikke har været med på en fast bane, bliver du opkrævet den normale pris medmindre du bruger ”Gæstekortet”, der kun koster 65 kr. Hvis du er sikker på, at medspilleren var med på en fast bane, bedes du også kontakte kontoret@lyngbytennis.dk.

Hvis du har betalt for en bane, som du ifølge dette “tilbud” burde have fået gratis, kan du få refunderet prisen ved at kontakte kontoret@lyngbytennis.dk

Formiddagsmedlemmer kan som sædvanlig booke indtil kl. 14:00 på hverdage, men fuldtidsmedlemmer kan booke på alle tider.

Vi skal gøre opmærksom på, at hvis træningen – på grund af dårligt vejr – bliver nødt til at rykke indendørs, har dette første prioritet. Derfor tjek altid lige en ekstra gang, om din booking er gældende, inden du tager afsted, da flere har oplevet, at de ikke har fået besked, selvom der automatisk bliver sendt en mail, når der bliver slettet bookinger. Indtil 8. august er der dog ingen træning, så i hele sommerferieperioden (med undtagelse af camps i uge 30 og 31 fra 9-15), er der ”frit spil”.

Kontorets åbningstider:

Tirsdag kl. 11.00-18.00
(personlig og tlf. henvendelse)
Torsdag kl. 11.00-15.00
(kun telefonisk henvendelse)
Tlf.: 45 20 00 00 eller mobil 21 15 07 80

Mail til:

kontoret@lyngbytennis.dk besvares løbende.

Kontakt ang. træning:

Klubchef Kristian Nielsen
mob: 23 83 94 99
kristian@lyngbytennis.dk

TAK FOR STØTTEN