VEDTÆGTER for Lyngby Tennis Klub

 

§ 1 Navn og hjemsted

Klubbens navn er Lyngby Tennis Klub (LTK). Klubben er stiftet den 4. juni 1923. Klubben er medlem af Tennis Øst under Dansk Tennis Forbund.

Klubbens hjemsted er Lyngby-Taarbæk Kommune.

§ 2 Formål

Klubbens formål er at fremme tennissporten og at give medlemmerne den bedst mulige adgang til at spille tennis under enhver form, herunder padeltennis, pickleball o.l.,såvel på elite som motionsplan, og at fremme klubliv og socialt samvær for både seniorer og juniorer og dermed et fællesskab, der giver medlemmerne lyst til og mulighed for at engagere sig og tage medansvar.

§ 3 Indmeldelse

Indmeldelse sker skriftligt til klubbens kontor på den til enhver tid af bestyrelsen anviste måde.

§ 4 Medlemskab

Enhver kan blive medlem af LTK. Bestyrelsen kan dog midlertidigt standse tilgangen af medlemmer til klubben, hvis medlemsantallet efter bestyrelsens skøn bliver for stort eller andre væsentlige hensyn gør sig gældende.
Klubbens medlemmer er opdelt i følgende kategorier: Seniorer, ungseniorer, juniorer, og passive medlemmer.

Medlemmer er juniorer til og med det kalenderår, hvor medlemmet fylder 18 år, og ungseniorer til og med det kalenderår, hvor medlemmet fylder 25 år.
Optagelse af passive medlemmer kan ske uanset alder. Passive medlemmer har ikke adgang til selve idrætsudøvelsen.
Medlemsåret er 1. maj til 30. april.

§ 5 Kommunikation

Al skriftlig kommunikation mellem klubbens bestyrelse, administration og medlemmerne foregår elektronisk via e-mail og klubbens hjemmeside samt udgående fra klubben via sms og sociale medier, hvor dette er hensigtsmæssigt.
Medlemmerne har selv ansvaret for, at kontaktoplysninger er opdaterede i klubbens medlemssystem.

§ 6 Kontingent og indskud

Ved indmeldelse i klubben betales et indskud. Kontingentet opkræves medlemmerne samlet for medlemsåret. Størrelsen af indskud og kontingent fastsættes på den ordinære generalforsamling. Medlemskab bekræftes ved betaling af det opkrævede indskud og kontingent. Bestyrelsen kan efter anmodning, og når den finder anledning hertil, i helt særlige tilfælde fritage et medlem helt eller delvistfor kontingent i kortere eller længere tid. Bestyrelsen kan ligeledes beslutte i forbindelse med f.eks. medlemshvervning, fordelsbehandling af særlige medlemsgrupper/familier m.v. at give rabat på indskud og/eller kontingent.

§ 7 Udmeldelse

Udmeldelse skal ske skriftligt til klubbens kontor senest den 31. marts for at være virksom fra det følgende medlemsår.
Udmeldelse af klubben fritager ikke medlemmet for betaling af skyldigt kontingent.

§ 8 Udelukkelse

Et medlem kan udelukkes, hvis vedkommendes opførsel strider mod klubbens regler, herunder spille- og ordensreglementet, eller medlemmet på særlig grov vis tilsidesætter sine
medlemspligter.
Når bestyrelsen finder, at et medlem bør udelukkes fra klubben, kan dette ske ved bestyrelsens beslutning, som kræver, at mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer har stemt for
udelukkelsen.
Vedkommende skal dog, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse, have lejlighed til at fremføre sit forsvar og kan kræve, at spørgsmålet om udelukkelse afgøres på den førstkommende
ordinære generalforsamling. Medlemmet er suspenderet indtil generalforsamlingen, hvor spørgsmålet behandles. Spørgsmålet om udelukkelse skal optages som et særskilt punkt på
dagsordenen.
Generalforsamlingens beslutning om udelukkelse kræver samme majoritet som en ændring af foreningens vedtægter, jf. § 13.
Et medlem, der er ekskluderet i henhold til generalforsamlingsbeslutning, kan kun optages som medlem ved en ny generalforsamlingsbeslutning, hvor der kræves samme majoritet som ved beslutningen om eksklusion.

§ 9 Brug af baner

Klubbens udendørssæson løber fra 1. maj til 15. september. Indendørssæsonen løber fra 16. september til 30. april.
Bestyrelsen fastsætter spilletider for seniorer og juniorer samt udarbejder og offentliggør regler, efter hvilke medlemmerne kan tegne baner.
Bestyrelsen er berettiget til at disponere over anlægget til arrangementer. Inddragelse af tegnede indendørsbaner til sådanne arrangementer medfører erstatningstime.

§ 10 Ordinær generalforsamling

Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed i alle anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts. Alle klubbens medlemmer
indkaldes ved opslag i klubben, ved udsendelse af e-mail til klubbens medlemmer og/eller på klubbens hjemmeside med mindst 2 ugers varsel.
Forslag, der ønskes sat til afstemning under dagsordenens pkt. 5, skal udsendes sammen med dagsordenen.
Forslag fra medlemmer skal skriftligt være klubbens kontor eller formanden i hænde senest 15. februar.
Dirigenten, der vælges af generalforsamlingen, leder forhandlingerne. Dirigenten må ikke være medlem af bestyrelsen.
Der udarbejdes referat over generalforsamlingens forløb og beslutninger. Referatet underskrives af dirigent og bestyrelse. Referatet offentliggøres inden 14 dage efter afholdelsen på
klubbens hjemmeside.

§ 11 Dagsorden

I indkaldelsen meddeles generalforsamlingens dagsorden.
Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning om det forløbne år.
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
4. Forelæggelse af budget for det kommende år samt godkendelse af indskud og det årlige kontingent.
5. Forslag fra bestyrelse og medlemmer.
6. Valg af formand.
7. Valg af 6 bestyrelsesmedlemmer.
8. Valg af 2-4 suppleanter til bestyrelsen.
9. Valg af registreret eller statsautoriseret revisor.
10. Eventuelt.

§ 12 Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen med 1 uges varsel. Når mindst 50 af klubbens stemmeberettigede medlemmer begærer en ekstraordinær generalforsamling ledsaget af en motiveret dagsorden, skal denne inden 3 uger indkaldes med det nævnte varsel.

§ 13 Afstemningsregler

Generalforsamlinger er uden hensyn til de mødendes antal beslutningsdygtig, når den er indvarslet på lovlig måde.
Alle aktive og passive medlemmer, som er til stede på generalforsamlingen, og som har betalt kontingent til klubben i henhold til den senest afholdte ordinære generalforsamling, har
stemmeret. For medlemmer under 16 år udøves stemmeretten via forældre eller værge.
Alle beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt stemmeflertal med undtagelse af afstemninger om vedtægtsændringer og klubbens opløsning.
Vedtægtsændringer kan vedtages, hvis mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for ændringen.
Stemmeafgivning skal foregå skriftligt, når bestyrelsen eller mindst ¼ af de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer begærer det.

§ 14 Bestyrelsen

Klubbens daglige ledelse varetages af bestyrelsen. Bestyrelsen består af en formand, der
vælges for sig, en næstformand, en kasserer samt yderligere 4 medlemmer. Alle bestyrelsesmedlemmer skal være myndige. Bestyrelsen fordeler opgaverne imellem sig, således at der er ansvarlige for klubbens væsentlige funktioner, herunder økonomi,
elitetennis, breddetennis og drift.
Bestyrelsen vælges på den ordinære generalforsamling for 1 år ad gangen.
Medlemmer af bestyrelsen skal være aktive eller passive medlemmer af LTK.
Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsesmøder afholdes så ofte, som formanden eller et flertal af bestyrelsen finder det nødvendigt.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 af dens medlemmer er til stede.
I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Bestyrelsen kan ikke uden generalforsamlingens samtykke kautionere eller foretage køb, pantsætning eller salg af fast ejendom.

§ 15 Tegningsregel

Klubben tegnes af 2 bestyrelsesmedlemmer. Den ene skal være formanden, næstformanden eller kassereren.
Bestyrelsen kan beslutte, at daglige rutiner, der f.eks. og især omfatter betaling af forfaldne regninger, kan uddeles til og gennemføres af en i tennisklubben eller LTSC ansat sammen med enten formand, næstformand eller kasserer.

§ 16 Udvalg

Til varetagelse af arbejdet i klubben kan nedsættes et antal udvalg, herunder et økonomiudvalg, et anlægsudvalg, et sponsorudvalg samt øvrige udvalg, som repræsenterer de enkelte medlemsgrupper i klubben. Der skal udpeges et
bestyrelsesmedlem eller en suppleant til hvert af udvalgene.

§ 17 Regnskab og budget

Klubbens regnskabsår er kalenderåret. Kassereren påser, at klubbens bogholderi løbende føres samt at der som minimum årligt opstilles et regnskab, der skal bestå af såvel driftsregnskab som status.
Kassereren har endvidere ansvar for, at der opstilles budget for det kommende regnskabsår.
Budgettet forelægges til orientering på generalforsamlingen og er grundlag for bestyrelsens indstilling til generalforsamlingen af satser for kontingenter og indskud for det kommende medlemsår.

Regnskabet publiceres med eventuelle revisionsbemærkninger i forbindelse med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.
Regnskabet underskrives af bestyrelsen og revisor.

§ 18 Revision

Hvert år på ordinær generalforsamling vælges for 1 år en statsautoriseret eller registreret revisor. Genvalg kan finde sted. Revisor varetager revision af klubbens regnskab og har i regnskabsåret ret til at føre tilsyn med regnskab og beholdninger.
Revisor, der senest 1. februar får regnskabet med bilagsmateriale forelagt til revision, skal have tilendebragt revisionen senest 3 uger før generalforsamlingen, således at regnskab med eventuelle revisionsbemærkninger kan publiceres med indkaldelsen.

§ 19 Klubbens opløsning

Beslutning om klubbens opløsning kan kun vedtages på en i dette øjemed særlig indkaldt generalforsamling.
Mindst halvdelen af klubbens stemmeberettigede medlemmer skal være til stede og mindst 5/6 af disse skal stemme for forslaget.
Såfremt der ikke er mødt et tilstrækkeligt antal stemmeberettigede medlemmer indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan tages med ovennævnte flertal uden hensyn til
de mødendes antal.
I tilfælde af klubbens opløsning overgår ejendele og formue til Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Kommune (F.I.L.) til fremme af tennissporten.

Vedtaget på generalforsamling den 16. juni 2021.

 

VEDTÆGTER for foreningen Lyngby Tennis- og Squashcenter.

 

§ 1 Navn og tilhørsforhold

Foreningens navn er Lyngby Tennis. og Squashcentet.

Foreningen er stiftet den 13. april 1993 og har hjemsted i Lyngby-Taarbæk Kommune.

§ 2 Formål

Foreningens formål er at opføre et tennis- og squashanlæg – evt. med baner for anden ketchersport – samt at drive anlægget og herved fremme tennis- og squashsporten i Lyngby-Taarbæk Kommune såvel på konkurrence som motionsplan.

Eventuelt overskud ved foreningens virkshomhed kan alene anvendes i overensstemmelse med formålet.

§ 3 Grundkapital

Foreningens grundkapital er kr. 100.000, der er indbetalt kontant af Lyngby Tennis Klub.

§ 4 Medlemmer

Foreningens medlemmer er medlemmerne af Lyngby Tennis Klub..

 

§ 5 Generalforsamling

Generalforsamlingen er højeste myndighed i alle foreningens anliggender. Ordinær generalforsamling holdes hvert år inden udgangen af april.

Generalforsamlingen indkaldes skriftligt ved brev eller ved bekendtgørelse i medlemsbladet for Lyngby Tennis Klub eller en kombination af e-mail, bekendtgørelse på hjemmesiden og opslag i klubben med mindst 2 ugers varsel med dagsorden, regnskab og budget.

Forslag fra medlemmer skal indleveres på foreningens kontor senest 1. februar.

Forslag til vedtægtsændringer skal udsendes sammen med indkaldelsen.

Indholdet af andre forslag skal fremgå af indkaldelsen. Alle forslag skal være til gennemsyn på foreningens kontor.

Dagsordenen :

1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
4. Forelæggelse af budget for det kommende år.
5. Forslag fra bestyrelse og medlemmer.
6. Valg af  bestyrelsesmedlemmer.
8. Valg af en suppleant til bestyrelsen.
9. Valg af registreret eller statsautoriseret revisor.
10. Eventuelt.

§ 6 Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen med 1 uges varsel og skal ske inden 3 uger indkaldes med det nævnte varsel, når mindst 50 af klubbens stemmeberettigede medlemmer begærer en ekstraordinær generalforsamling ledsaget af en motiveret dagsorden.

§ 7 Afstemningsregler

Generalforsamlinger er  beslutningsdygtig uden hensyn til de mødendes antal.

Alle aktive og passive medlemmer, som er til stede på generalforsamlingen har stemmeret. For medlemmer under 16 år udøves stemmeretten via forældre eller værge.

Lovændring og beslutning om erhvervelse eller pantsætning af fast ejendom kræver godkendelse på en generalforsamling med mindst 2/3 flertal af de fremmødte stemmeberettigede.Bestyrelsen kan dog foretage ombytning af lån i fast ejendom.

Stemmeafgivning skal foregå skriftligt, hvis mindst 3 stemmeberettigede medlemmer begærer dette..

§ 8 Bestyrelsen

Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 4 bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen i Lyngby Tennis Klub udpeger formanden og 2 bestyrelsesmedlemmer. 2 bestyrelsesmedlemmer vælges på generalforsamlingen, der også vægler en suppleant for disse.

§ 8 Bestyrelsens konstitution

Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand, kasserer og sekretær. Formanden indkalder til bestyrelsesmøde, når han finder anledning dertil, dog mindst en gang i kvartalet.

Ethvert medlem af bestyrelsen kan forlange bestyrelsen indkaldt.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst tre af medlemmerne, herunder formanden eller næstformanden, er til stede.

§ 9 Beslutningsregler

Bestyrelsen træffer beslutning ved simpel stemmeflerhed. Står stemmerne lige, er formandens eller i dennes fravær næstformandens stemme udslagsgivende.

Under opdatering

§ 16 Udvalg

Til varetagelse af arbejdet i klubben kan nedsættes et antal udvalg, herunder et økonomiudvalg, et anlægsudvalg, et sponsorudvalg samt øvrige udvalg, som repræsenterer de enkelte medlemsgrupper i klubben. Der skal udpeges et
bestyrelsesmedlem eller en suppleant til hvert af udvalgene.

§ 17 Regnskab og budget

Klubbens regnskabsår er kalenderåret. Kassereren påser, at klubbens bogholderi løbende føres samt at der som minimum årligt opstilles et regnskab, der skal bestå af såvel driftsregnskab som status.
Kassereren har endvidere ansvar for, at der opstilles budget for det kommende regnskabsår.
Budgettet forelægges til orientering på generalforsamlingen og er grundlag for bestyrelsens indstilling til generalforsamlingen af satser for kontingenter og indskud for det kommende medlemsår.

Regnskabet publiceres med eventuelle revisionsbemærkninger i forbindelse med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.
Regnskabet underskrives af bestyrelsen og revisor.

§ 18 Revision

Hvert år på ordinær generalforsamling vælges for 1 år en statsautoriseret eller registreret revisor. Genvalg kan finde sted. Revisor varetager revision af klubbens regnskab og har i regnskabsåret ret til at føre tilsyn med regnskab og beholdninger.
Revisor, der senest 1. februar får regnskabet med bilagsmateriale forelagt til revision, skal have tilendebragt revisionen senest 3 uger før generalforsamlingen, således at regnskab med eventuelle revisionsbemærkninger kan publiceres med indkaldelsen.

§ 19 Klubbens opløsning

Beslutning om klubbens opløsning kan kun vedtages på en i dette øjemed særlig indkaldt generalforsamling.
Mindst halvdelen af klubbens stemmeberettigede medlemmer skal være til stede og mindst 5/6 af disse skal stemme for forslaget.
Såfremt der ikke er mødt et tilstrækkeligt antal stemmeberettigede medlemmer indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan tages med ovennævnte flertal uden hensyn til
de mødendes antal.
I tilfælde af klubbens opløsning overgår ejendele og formue til Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Kommune (F.I.L.) til fremme af tennissporten.

Vedtaget på generalforsamling den 16. juni 2021

 

 

Kontorets åbningstider:

Tirsdag kl. 11.00-18.00
(personlig og tlf. henvendelse)
Torsdag kl. 11.00-15.00
(kun telefonisk henvendelse)
Tlf.: 45 20 00 00 eller mobil 21 15 07 80

Mail til:

kontoret@lyngbytennis.dk besvares løbende.

Kontakt ang. træning:

Klubchef Kristian Nielsen
mob: 23 83 94 99
kristian@lyngbytennis.dk

TAK FOR STØTTEN