HOLDKAMPE OG ANDRE AKTIVITETER

I sommersæsonen deltager LTK med flere juniorhold, som spiller imod andre klubber. Det er klubbens mål at stille divisionshold i alle juniorrækker. Hold tilmeldes ud fra det spillermateriale, der er til rådighed. Det er trænerne, der, blandt klubbens aktive turneringsspillere, udtager spillere til de enkelte hold.

Til hvert hold vil der blive udpeget en holdkaptajn.

Sportschefen vil sørge for at klæde alle holdkaptajner på til at klare de praktiske opgaver i den forbindelse.

Til divisionsholdkampe stiller klubben en træner som coach, i alle andre holdkampe må forældre og spillere selv coache.

Mere information om deltagelse på hold kan fås hos klubbens trænere.

Andre aktiviteter for juniorer i LTK:

Udover træningen har vi en række faste aktiviteter for vores juniorer. Lyngby Tennisklub skal være en klub, hvor det også er rart at være sammen med kammeraterne udenfor træningstimerne.

Af faste aktiviteter kan nævnes:

Standerhejsningstennis. (”Hvirvelvind” og andre aktiviteter i forbindelse med standerhejsningen)
Tenniscamps (Junior træningslejre på klubbens anlæg i sommerferien samt i en vis udstrækning i øvrige ferieperioder).
Træningslejr i udlandet op til sommersæsonen for klubbens mest ambitiøse turneringsspillere.
Lyngby Open (Åben turnering under DTF’s sommertour).
Klubturnering.
Sommerafslutning (Tennis aktiviteter på banerne samt fest i klubhuset).
Juleafslutning (Minitennis og andre aktiviteter i hallen og hygge i klubhuset).
Klubmesterskaber.

Vi vil gerne tilbyde endnu flere arrangementer for vore juniorer, så hvis du har en ide til en aktivitet, og evt. har lyst til selv at være med til at skabe disse arrangementer, så kontakt trænerne eller ungdomsudvalget.

 

Kontorets åbningstider:

Tirsdag kl. 11.00-18.00
(personlig og tlf. henvendelse)
Torsdag kl. 11.00-15.00
(kun telefonisk henvendelse)
Tlf.: 45 20 00 00

Mail til:
kontoret@lyngbytennis.dk besvares løbende.

Kontakt ang. træning:

Klubchef Kristian Nielsen
mob: 23 83 94 99
kristian@lyngbytennis.dk

TAK FOR STØTTEN